Flest er uddannet indenfor ’ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion’

Figur 4 herunder illustrerer befolkningen i 2014 over 16 år og med en uddannelse over folkeskolen. Uddannelserne er inddelt efter sektorer, og der skelnes ikke mellem uddannelsesniveauer.

 

Figur 4. Befolkningen i 2014 over 16 år og med en uddannelse over folkeskolen inddelt i sektorer

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISCPROB).

 

3.650 personer havde i 2014 en uddannelse indenfor ’Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion’ og de udgjorde dermed den største andel af sektorerne med 23,6 pct. Under denne sektor findes blandt andet tømrere, malere og elektrikere under erhvervsuddannelserne samt blandt andet diplom ingeniører indenfor Arktisk Teknologi under de videregående uddannelser.

Sektorerne indenfor ’sundhed og velfærd’ har den næststørste andel med 2.967 personer, og her findes blandt andet social- og sundhedshjælpere, socialrådgivere samt sygeplejersker.

’Erhverv, administration og jura’ dækker bl.a. over uddannelser indenfor økonomi, mens ’grundlæggende generelle programmer’ primært dækker over de gymnasiale uddannelser.